Skip to main content

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser. I kraft dato 8. juni 2023.

Aftalepartner og ansvarsbegrænsning

Herning Folkeblad (Vestjylland) A/S, Silkeborg Avis A/S eller Skive Folkeblad A/S (herefter samlet betegnet som Læserklubben, læserklubben.dk, Mediehuset eller ”vi”) samarbejder med en række samarbejdspartnere, herunder busselskaber og rejsebureauer (herefter den tekniske arrangør) og det er den tekniske arrangør, og ikke Læserklubben, der leverer de varer, som kunden (herefter ”du” eller ”din”) køber via Læserklubben.

Benævnelsen ”varer” inkluderer alle former for købte ydelser herunder, men ikke begrænset til, billetter, rejser, arrangementer og tjenesteydelser.

I tillæg til nærværende handelsbetingelser gælder særligt, at der direkte hos den tekniske arrangør findes individuelle vilkår og betingelser. Det er disse vilkår og betingelser, som er gældende for købet og den tekniske arrangør er din egentlige aftalepartner.

Læserklubben er alene formidler af den købte ydelse.

Navn på den tekniske arrangør (sælger) fremgår af de vilkårlige handelsbetingelser samt rejsegarantinummer, der er vedhæftet bookingbekræftelsen på ind- og udlandsrejser. Dagsture er ikke omfattet af rejsegarantifonden. 

I enkelte tilfælde er Læserklubben både sælger og teknisk arrangør. I de tilfælde står Læserklubben anført som sælger på vedhæftede program.

Medmindre andet er skriftligt aftale, eller som følge af ufravigelig lovgivning er ovennævnte gældende.

Kun personer over 18 år med et betalingskort lydende på eget navn kan afgive ordre på læserklubben.dk Du erklærer ved din ordreafgivelse af være fyldt 18 år. Derudover accepterer du samtidig Læserklubbens betingelser og politikker, herunder ophavsretlige vilkår og privatlivspolitik.

Bestilling
Varer bestilles og betales online via læserklubben.dk, i en nærmere angivet periode, eller indtil varen er udsolgt. Varer der ikke længere kan erhverves, står markeret som ”udsolgt” eller som ”book på venteliste”.

Vi garanterer ikke deltagelse, når du booker på venteliste.

Du får automatisk besked herom hvis der skulle komme ledige pladser. Booker du på venteliste hæfter du ikke for købet, men bliver udelukkende tilbudt pladserne og skal selv aktivt gennemføre bookingen.

Når bookingen er gennemført, vil en bekræftelse blive sendt pr. e-mail til den e-mailadresse, som du angiver i forbindelse med bestillingen. På ordrebekræftelsen fremgår et ordrenummer. Dette nummer skal bruges ved yderligere korrespondance med Læserklubben. Du kan desuden logge ind på læserklubben.dk og se din betalingsstatus, ændre navne og øvrige oplysninger opgivet i forbindelse med din booking.

Efter gennemført booking må du ikke ændre navne og øvrige oplysninger, såfremt din rejse indeholder transport pr. fly. Kontakt Læserklubben for at ændre oplysninger. Ændringer kan medfører et gebyr.

Din bestilling sker online via læserklubben.dk eller via 9626 3757. Ved eksterne arrangementer såsom billetter til udvalgte forestillinger kan bestilling ikke ske ved telefonisk henvendelse, medmindre dette tydeligt fremgår på den pågældende hjemmeside. Der henvises derimod til samarbejdspartnerens billetkontor.

Betaling og sikkerhed
Alle anførte priser er vejledende priser inkl. moms, afgifter og told.

Når din booking er gennemført, modtager du, som nævnt ovenfor, en ordrebekræftelse pr. mail. Denne mail er din kvittering og dit bevis for din ordre. Du modtager herefter en mail med link til en sikker betalingsløsning.

Ved betaling hos Læserklubben anvendes EasyPay betalingssystem i forbindelse med køb af varer og betaling med kreditkort. EasyPay og Læserklubben er begge godkendt og certificeret af PBS.

Fortrydelsesret
For ind- og udlandsrejser over flere dage kan du frit fortryde din booking frem til at du har betalt depositum.

For dagsture gælder, at du frit kan fortryde frem til du har betalt det fulde beløb.

Så snart du har betalt depositum og/eller det fulde beløb jf. herover, kan købet ikke fortrydes.

Ved fortrydelse efter betaling af depositum på ind- og udlandsrejser kan vi forsøge at sælge pladsen videre mod et gebyr på 200 kroner pr. person. Ved fortrydelse efter betaling af det fulde beløb på ind- og udlandsrejser forsøges rejsen ikke solgt videre og vi henviser i stedet til din egen afbestillingsforsikring.

Ved annulleringen af dagstur efter betaling kan vi forsøge at sælge pladsen videre mod et gebyr på 100 kroner pr. person.

Særligt vedr. billetter og eksterne arrangementer

Læserklubben sælger billetter både til egne events og til arrangementer, hvor der er en ekstern leverandør.

Når der er tale om en ekstern leverandør fungerer Læserklubben udelukkende som formidler af salg af billetter mellem dig og den leverandør, der arrangerer det pågældende arrangement, som der er købt billet til via Læserklubben.

Bemærk, at køb af billetter i henhold til ”lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 2 nr. 12" ikke er omfattet af fortrydelsesretten.

Læserklubben gør særligt opmærksom på, at forsendelsesrisikoen påhviler køber.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage hvis du opfylder ovenstående kriterier. Vi refunderer din betaling senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.

Aflysning af dagsture, ind- og udlandsrejser samt interne arrangementer afholdt af Læserklubben

Læserklubben forbeholder sig retten til at aflyse dagsture, ind- og udlandsrejser samt interne arrangementer ved for få tilmeldinger og/eller ændringer uden for Læserklubbens egen indflydelse. Du vil i så fald blive orienteret herom via mail eller telefon hurtigst muligt. Har du betalt for varen får du refunderet det fulde beløb inden for 14 dage.

Hvis der er noget galt med ydelsen
Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret.

Men er du ikke tilfreds med ydelsen kan du naturligvis kontakte os på mail@laeserklubben.dk eller +45 9626 3757. Reklamationen skal afgives straks, og senest 48 timer, efter hjemkomst. Vi formidler således klagen videre til den tekniske arrangør.

Force Majeure
Hverken Læserklubben eller teknisk arrangør er ansvarlige for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til handlen, hvis den manglende opfyldelse af handlen skyldes force majeure, tvingende omstændigheder, og parterne ikke ved handlens underskrift burde have taget hindringen i betragtning eller senere kunne have undgået den.

Lovvalg og tvister
Køb gennem Læserklubben, der knytter sig til ovenstående vilkår m.v., er underlagt dansk ret. Ved din brug af internetsiden anerkender du, at enhver tvist mellem dig og Læserklubben vedrørende ovenstående vilkår m.v., skal afgøres ved de danske domstole efter dansk ret.

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
  • Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
  • Personoplysningerne registreres og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

    Når du handler på Læserklubben accepterer du vores privatlivspolitik, og samtykker derved til, at vi registrere oplysninger om dine handler og din færden på læserklubben.dk

Ansvarsbegrænsning og forbehold
Læserklubben forbeholder sig ret til at ændre nærværende betingelser til enhver tid. Ved ændringer, der kan påvirke dig som tidligere køber væsentlig, får du naturligvis meddelelse herom pr. mail. De gældende betingelser vil altid være tilgængelige i en opdateret version på læserklubben.dk.

Vi bestræber os på, at vores hjemmeside er tilgængelige døgnet rundt, men kan af mange årsager ikke garantere, at siderne til enhver tid er i fuld funktion og fejlfri. Læserklubben kan ikke drages til ansvar for eventuelle følger pga. brug af hjemmesiderne, såsom skader på dit computersystem eller tab af data.

Du er selv ansvarlig for det tekniske udstyr og software, som kræves for at kunne benytte hjemmesiderne, f.eks. internetadgang, browser, e-mail m.m. Læserklubben fraskriver sig derfor ansvar for ethvert tab forårsaget af, at du har anvendt servicen uden at følge de tekniske kravspecifikationer og supplerende vejledninger.

Generelle oplysninger
Læserklubben – En del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning

CVR. Nr. 14322000

Tlf.: 9626 3757

Fritekstsøgning
Rejsekalender
8/5Egholm og Aalborg LufthavnFra 895,-
8/5Vin og blomsterFra 785,-
8/5Wien og BudapestFra 7.790,-
11/5KrakowFra 5.995,-
14/5Førstehjælpskursus
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning